Sådan har vi gjort

Målet med analysen af Udkantsdanmark er at tydeliggøre forskelle i danskernes livsvilkår og fremtidsmuligheder alt efter, hvor de bor. Fagbladet 3F og analysefirmaet Kaas & Mulvad har sammen udvalgt 24 forskellige ”målepinde”, der alle handler om udviklingsmuligheder og levevilkår.

Overordnet har vi kigget på kommunernes befolkningsmæssige sammensætning, indkomstforhold, arbejdsmarkedsforhold, sundhedsforhold og uddannelsesmæssige forhold. For hver enkelt af de 24 målepinde har vi sammenlignet forholdene i de 98 kommuner og rangordnet dem, så kommunen, der klarer sig bedst, får rang 1. Kommunen, der klarer sig dårligst, får rang 98.

For hver af de 24 mål har vi altså oprettet en rangliste. Efter at have konstrueret 24 forskellige ranglister, har vi derpå beregnet ét samlet mål for alle kommunerne ved – for hver kommune - at lægge de 24 resultater sammen. Kommunen med det samlede laveste resultat, Gentofte, har altså fået det bedste samlede placering, mens Lolland kommune har fået den samlede dårligste placering. Analysen foregiver hverken at være videnskab eller forskning, men vi har forsøgt at finde en række mål, der samlet kommer hele vejen rundt og tilsammen belyser forskellene i livsvilkår bedst muligt.

De 24 målepinde er valgt ud fra et ønske om at give et så retvisende billede af levevilkårene som muligt. Men havde vi valgt 24 andre måder at opgøre livsvilkår på, havde vi muligvis fået et andet resultat af undersøgelsen.

På kortene deler vi kommunerne op i tre næsten lige store grupper, og vi viser med farverne grøn, gul og rød, hvilke kommuner der henholdsvis ligger i toppen, midten og bunden.

Om analysens kilder

Vi er generelt gået efter de nyeste tilgængelige tal, men i nogle tilfælde har vi måttet et år eller to tilbage, før der var tilgængelige tal. Nogle tal kommer færdige fra myndighederne eller fra Danmarks Statistik. Andre har vi hentet fra eksterne kilder og i nogle tilfælde selv beregnet. For hver af de 24 oplysninger, følger her nærmere oplysninger om, hvor og hvornår data stammer fra. Da der på hjemmesiden både anvendes et kort og et længere navn for hver af de 24 oplysninger, er begge medtaget her.

Demografi

Befolkningsvækst/Befolkningsvækst fra 2010 til 2040

Tallene er et udtryk for, hvordan befolkningen forventes at udvikle sig fra 2010-2040. Kilde: Danmarks Statistik.

Andel af ældre/Andel af befolkningen, der er 65 år eller ældre

Tallene viser, hvor stor en andel af kommunens befolkning der er 65 år og derover. Tallene er fra 2011. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal.

Arbejdsliv

Andel langtidsledige/Andel langtidsledige i pct. af samlet ledighed

Tallene viser kommunens andel af langtidsledige i procent af den samlede bruttoledighed (passive og aktiverede). Opgørelsen er fra marts 2010. Opgørelsesmetoden er ændret i forbindelse med opdateringen. Kilde: Jobindsats.dk

Nye selskaber/Antal nyetablerede selskaber per 1000 indbyggere

Tallene viser, hvor mange nye selskaber, der er etableret pr. 1000 indbyggere. Tallene er fra 2010. Kilde: Dagbladet Børsen.

Mænds overledighed/Overledighed blandt mænd i forhold til kvinder

Tallene er fra marts 2011 og viser, hvor meget større ledigheden er blandt mænd i forhold til blandt kvinder. Jo større tallet er, jo større forskel er der mellem mænds og kvinders ledighed. Ledigheden er målt som fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik.

Ungdomsarbejdsløse/Ungdomsarbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken

Tallene gælder for marts 2011 og viser, hvor stor andelen af unge ledige (mellem 16 og 24 år), der er i hver kommune. I modsætning til tidligere ses nu på bruttoledige, der altså også omfatter aktiverede i matchgruppe 1 - de arbejdsmarkedsparate. Kilde: Danmarks Statistik.

Vækst i arbejdspladser/Udvikling i antallet af arbejdspladser fra 2007 til 2009

Tallene er en beregning, der viser udviklingen i antallet af lokale arbejdspladser fra 2007 til 2009. I 2009 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere, end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt. Kilde: Danmarks Statistik.

Sygedagpenge/Andel, der har modtaget sygedagpenge i 2009

Først er der optalt, hvor mange personer, der på et eller andet tidspunkt i 2010 har modtaget sygedagpenge. Derefter er tallet sat i forhold til 100 indbyggere mellem 16 og 66 år, for at vi kan sammenligne små og store kommuner.

Kilde: Jobindsats.dk

Indkomst

Indkomster/Gennemsnits-indkomst for alle familier

Tallene er gennemsnitsindkomster for familier i kommunen. Tallene er fra 2009. Kilde: Danmarks Statistik.

Tvangsauktioner/Antal tvangsauktioner pr 10.000 beboede boliger

Tallene dækker antallet af tvangsauktioner, som er optalt fra 1. januar 2010 til 16 maj 2011. Antallet er derefter regnet om, så det viser, hvor mange tvangsauktioner der ville være i kommunen, hvis den præcis indeholdt 10.000 beboede boliger. Kilde: Statstidende.dk, Statistikbanken.dk og egne beregninger.

Ejendomspriser/Stigning i kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse (2000-2010).

Tallene viser, hvordan ejendomspriserne har udviklet sig fra 2001 til 2010, men viser prisudviklingen pr. kvadratmeter for solgte parcel- og rækkehuse. På grund af et begrænset antal hussalg deltager Læsø ikke. Rangordenen går her fra 1 til 97. Tallene er procenter og relative – det betyder, at relativt små forskelle kan give en stor procentmæssig udvikling, hvis udgangspunktet var meget lavt. Kilde: Realkreditrådet og egne beregninger.

Friværdi/Gennemsnitlig friværdi for boliger i kommunen

Tallene viser, hvor store friværdier boligejere i kommunerne har i gennemsnit. Opgørelsen gælder 4. kvartal 2010. Når man (som her) medtager sommerhuse kan det forvrænge billedet, da folk ofte har optaget lån i deres primære ejendom, for at købe sommerhuset. Dermed bliver friværdien i sommerhuset "kunstigt" høj. Kilde: Realkredit Danmark.

RKI-registrerede/Andel der står som dårlig betaler i RKI-registeret

Tallene er hentet januar 2011 og viser, hvor stor en andel af den voksne befolkning i hver kommune, der er registreret som dårlig betaler. Kilde: Experian.

Beskatningsgrundlag/Beskatningsgrundlag pr. indbygger

Tallene viser beskatningsgrundlaget – den sum penge, hver kommune kan udskrive skat fra. Tallene er fra 2011. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal.

Formue/Gennemsnitlig formue pr. indbygger

Tallene dækker voksnes gennemsnitlige nettoformue (ekskl. pensionsformue) ved udgangen af 2008. Selvstændige indgår ikke i opgørelsen. . Boligaktiverne indgår med værdien af ejendomsvurderingen og ikke de faktiske handelspriser/kontantpriser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Sundhed

Levealder/Forventet gennemsnitlig levealder

Tallene viser, hvor gamle vi kan forvente at blive alt efter, hvor i landet vi bor. Beregningen er et gennemsnit for perioden 1998-2007. Kilde: Statens Institut for folkesundhed.

Medicinforbrug/Medicinforbrug mod hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og angst/depression

Tallene er fra 2009. Kilden er Lægemiddelstyrelsen, der har beregnet et standardiseret indeks, der sammenligner kommunerne. Vi har ud fra disse indeks beregnet et nyt samlet nøgletal, der sammenfatter indekserne for forbruget af medicin mod tre alvorlige typer af folkesygdomme: Type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt depression og angst. Tallene er altså ikke antallet af piller, men et beregnet indeks, der udelukkende tjener til formål at gøre kommunerne sammenlignelige og derefter rangordne dem.

Lægebesøg/Antal lægebesøg pr. indbygger

Tallene viser, hvor ofte voksne danskere i gennemsnit gik til læge i 2009. Kilde: Danmarks Statistik.

Praktiserende læger/Antal praktiserende læger pr. 10.000 indbyggere.

Tallene viser, hvor mange læger der ville være lokalt, hvis der var 10.000 indbyggere i hver kommune. Tallene gælder 2009. Kilde: Sundhed.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indlæggelser/Antal sygehus-indlæggelser pr. 100 indbyggere

Tallene viser, hvor ofte voksne danskere bliver indlagt på sygehuse. Tallene gælder 2008. Kilde: Danmarks Statistik.

Uddannelse

Uddannelsesniveau/Andel, der har en videregående uddannelse

Tallene viser uddannelsesniveauet ved at fokusere på, hvor stor en andel af den voksne befolkning der som den længste uddannelse har en videregående uddannelse. Tallene er fra 2010. Kilde: Danmarks Statistik.

Ungdomsuddannelser/Andel, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse

Tallene viser, hvor stor en andel af ungdomsårgangen 2009, som i hver kommune forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. De kan dog godt få længere uddannelser. Kilde: Uni-c/Undervisningsministeriet.

Uddannelsesinstitutioner/Antal uddannelsesinstitutioner pr. 10.000 indbyggere

Tallene er opgjort i 2010 og viser forholdet mellem antallet af borgere og antallet af uddannelsesinstitutioner. Som uddannelsesinstitution indgår her folkeskoler, offentlige gymnasier, institutioner for erhvervsrettede uddannelser samt professionshøjskoler. Kilde: Uvm.dk samt egne beregninger.

Andel i gymnasiet/Andel, der forventes at få en gymnasial uddannelse

Tallene er beregnede og viser, hvor mange unge fra ungdomsårgangen 2009, man i hver kommune forventer, der får en gymnasial ungdomsuddannelse inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse. Kilde: Uni-c/Undervisningsministeriet.